5 hyppige skadedyr der invaderer danske boliger

Som husejer er der en lang række skadedyr, som kan finde på at angribe din bolig. Her ser vi på 5 af de mest hyppige skadedyr, og hvordan du kan sende dem på porten.

De fleste husejere har gennem tiden haft besøg af skadedyr. De kan være ærgerligt, og også gøre alvorlig skade på dit hus og have.

1) Muldvarp

Muldvarpen er den lille graver, som elsker at bo i din have. Flytter den først ind, får du hurtigt massevis af muldvarpeskud, og gerne på de steder, hvor du mindst vil have det.

Muldvarpen gør som sådan ikke skade på din køkkenhave og have. Det er en kødæder, og muldvarpen er derfor et problem for øjet. Skuddene pynter jo ligefrem ikke, og kan give problemer med eks. græsslåningen.

Sådan kan du bekæmpe muldvarpe

Den nemmeste måde at bekæmpe muldvarpe, er ved at bruge muldvarpefælder. Muldvarpesakse. En muldvarpesaks er en klapfælde, som du anbringer i muldvarpens gang, hvorefter den vil klappe om muldvarpen, når den rammer udløseren.

Tag en pind og stik stik den ned i jorden mellem et par muldvarpeskud. Prøv dig frem til du kan mærke jorden give efter. Det kan være muldvarpens gang. Herefter graver du gangen fri, så der lige er plads til at stille en muldvarpefælde derned. Sæt fælden så udløseren går på tværs af gangen.

Anbring nu en sort spand over hullet med en sten på. Fælden er mest effektiv, hvis det er mørkt. Tjek herefter fælden dagligt, og relokér eventuelt fælden.

Muldvarpebekæmpelsen bliver mest effektiv, hvis du anvender flere muldvarpesakse ad gangen.

2) Hvepsen

Hvepse / gedehams kan være voldsomt generende. Specielt når sommeren er ved at slutte og de flyver fra boet. Her vil de opsøge sukker og søde sager, og blive mere aggressive i deres sidste tid.

Hvis du vil undgå plagsomme hvepse, skal du forebygge tidligere på året. Det gør du ved at fjerne mindre hvepsebo på lofter, udhuse, tage, skure osv. Jo tidligere på året du kan tage dem, jo bedre. Så kig gerne efter ugentligt i april/maj måned, hvor dronningerne starter de nye kolonier op.

Store hvepsebo kan fjernes med gift eller ved at fjerne boet. Vær opmærksom på at de stikkende bæster forsvarer deres bo aggressivt, så måske der skal hyres en professionel bekæmper til dette.

3) Musen

Mus ser vældig sød og nuttet ud. Men den er et skadedyr, du ikke vil have indendøre. Mus kan nemlig ødelægge både isolering og gnave i ledninger og installationer, med efterfølgende øget brandrisiko.

Finder de vej til dit køkken, tager de gerne for sig af fødevarne, og kan udgøre en smitterisiko, da de kan medbringe bakterier.

Vil du slippe for besøg af mus, gælder det om at sikre dit hjem, så der ikke er adgangsmuligheder. Vær opmærksom på at en mus ikke kræver meget plads. Undgå at have dyrefoder og madvarer opbevaret ubeskyttet i skure, garage og udhuse.

Bekæmpelse af nærgående mus sker typisk ved brug af musefælder. Her findes en række forskellige slags. Der er den klassiske klapfælde, der klapper ned over musen og slår den ihjel. Og så er der en lang række andre fælder, som fanger musen levende, hvorefter du selv er nød til at slå den ihjel, eller udsætte den et sted langt fra dit hjem.

Gift til mus er også hyppigt brugt, da det er yderst effektivt. Giften placeres hvor musen ses eller høres. Musen lokkes til af lugten, og vil ved indtagelse lægge sig til at dø.

Det er også en mulighed at få en kat til bekæmpelse af mus. Katten er en naturlig musejæger, men kan selvfølgelig ikke tage musen, hvis den først er komme ind i mure og lofter.

4) Dræbersnegle

Dræbersneglene er nogle af de mest udbredte skadedyr i danske haver. Her gnaver den sig gennem afgrøder og prydplanter. Hvis den får lov.

En enkelt snegl kan formere sig op til 400 dræbersnegle på en sæson, så hvis du vil undgå den store snegleinvasion, er du nød til at bekæmpe dem.

Sæsonen strækker sig fra det tidlige forår og til efteråret. I denne periode skal du bekæmpe sneglene, for at holde dem fra din køkkenhave.

Der findes en lang række metoder til sneglebekæmpelse. Den mest effektive er at indsamle sneglene med håndkraft. Tag en tur i haven i de sene aftentimer, hvor sneglene begynder at komme frem. Put de fundne snegle i en spand og overhæld dem med kogende vand.

Det kan også være givtigt at bruge sneglegift. Specielt i drivhuset. Sneglegift er små piller, som drysses ud hvor sneglene findes. Giften indeholder et lokkemiddel, og når dræbersneglene spiser det, vil sneglene derefter holde op med at æde, og trække sig tilbage til skjulesteder under jorden, hvor de går til grunde.

5) Mår

Mår er endnu et skadedyr, der kan lave skade på dit hus. Du er normalt ikke i tvivl om, når den er flyttet ind. Mår larmer meget, og kan høres kradse, larme, skrabe og løbe rundt. Gerne om natten eller i de tidlige morgentimer.

En husmår graver rundt i din isolering, og kan finde på at gnave i elnet, med efterfølgende forøget brandrisiko.

Det er en rigtig ballademager, som du ikke ønsker i dit hus.

Den bekæmpes nemmest ved at forebygge. Sørg for at der ikke er adgang til loft og vægge. Luk huller af, klip buske og træer, så de ikke når helt op og ind til taget.

Oftest bruges en mårfælde til at fange husmåren i. Der puttes lokkemad i fælden, som lokker husmåren ind. Herefter skal husmåren så skaffes af vejen.

Du kan også prøve at skræmme husmåren væk med lys og lyd. Sæt en radio på loftet, der spiller høj musik. Stil evt. ungernes diskokugle derop, så der er et virvar af lys og lyd.

Hvis det ikke virker, kan det være nødvendigt at tilkalde hjælp hos en professionel.