8 (gode) råd til at fange regnbueørreder i Put & Take søen

Flyt dig rundt om søen

Når du fisker i Put & Take sø, kan det være godt at bevæge sig rundt om put & take søen. Skift plads, hvis der hvis du ikke mærker aktivitet. En af årsagerne til at du ikke fanger regnbue ørrederne, kan være at der ikke er fisk på dit fiskespot. Prøv dig frem på forskellige steder, og se om du kan finde regnbueørrederne.

Regnbue ørrederne befinder sig ikke nødvendigvis midterst Put & Take søen. De går lige så tit tæt på land.

Stå tidligt op

Ofte kan du opnå en fordel ved at stå tidligt op, og fiske fra morgenstunden. Det kan der være flere gode grunde til. Regnbue ørrederne er er endnu ikke blevet forstyrrede. Solens første lysstråler kan give god aktivitet. Og der er tit ikke så mange mennesker ved Put & Take søen på dette tidspunkt. Så du kan bedre komme til og få testet nogle steder af i søen.

Skift endeagn ind imellem

Fiskene i en Put & Take sø kan være svære at få til at hugge på. På dage kan de være ekstremt svære, andre dage er de aggressive og bider på næsten alt.

Mærker du ikke aktivitet, selv om du ved at der er fisk, skal du prøve at skifte endeagn ind imellem. Test forskellige smage og farver på din PowerBait. Prøv forskellige typer blink og spinnere. Fisk eventuelt med gummi agn, for at skabe en livagtig imitation af et af regnbueørredernes fødeemner.

Vejen til at finde frem til den rigtige agn er simpelt. Test. Test, test, test.

Det nytter ikke at fiske med samme agn hele dagen, hvis nu fiskene bare ikke gider denne agn på dagen.

Prøv varierende fiskedybder

Fiskene bevæger sig ofte rundt på bestemte spots i Put & Take søen, men kan også stille sig i bestemte dybder. Er det en dyb sø, er der mere vand at fiske af. Men fiskene kan også i en 2 meters Put & Take sø stå i bestemte dybder. Fisker du i overfladen og ørrederne står på bunden i en 3 meter dyb sø, fanger du formentligt ikke fisk denne dag.

Prøv dig lidt frem med forskellige dybder. I perioder går fiskene dybt og tæt ved bunden. Andre gange tæt ved overfladen. Og andre perioder går de i de mellemste vandlag.

Årstider og vandtemperatur spiller kraftig ind her. Som tommelfingerregel gælder følgende for disse perioder:

Forår
Regnbue ørrederne er mere aggressive og går de fleste steder i regnbueørreder.

Sommer
I solrige perioder vil fiskene ofte stå dybt, og gerne tæt på bunden hvor vandet er koldere.

Efterår
I de køligere efterårsmåneder når vandtemperaturen er faldet lidt, vil fiskene igen trives bedre, og jage føde de fleste steder i regnbueørreder.

Vinter
I de kolde vintermåneder er vandet ofte varmest på bunden, og her vil de fleste fisk opholde sig. Prøv derfor at fiske på bunden i kolde perioder.

Fanger andre lystfiskere fisk?

Hvis du ikke fanger ørreder, og nogle af de andre gør, så hold øje med hvilken slags agn de bruger. Tag eventuelt en snak med de andre lyst fiskere. Så kan du blive klogere på, hvad der virker på dagen.

De fleste lystfiskere vil gerne dele ud af deres erfaring, og hjælpe dig der ikke fanger fisk.

Klæd dig på efter din lokale vejrudsigt

Det rigtige tøj kan redde mange fisketure. Du får ikke en god tur, hvis du skal stå og fryse i timevis, eller bliver afkølet, fordi det pludseligt begynder at regne. Forbered dig hjemmefra. Tag et kig på din lokale vejrudsigt og vælg din beklædning ud fra vind, vejr og tempertaurforhold. Medbring eventuelt et ekstra lag, eller tag et ekstra lag tøj på hjemmefra. Det er altid lettere at tage et lag af, hvis det viser sig at blive for varmt.

Køb fiskejakke her

Vælg Put & Take-sø hvor der er sat fisk ud

En altafgørende faktor for dine fangstchancer er selvfølgelig om der er regnbue ørrederne i Put & Take søen. Du kan derfor øge dine chancer betydeligt, ved at researche lidt på forhånd hjemmefra. Kig på søernes hjemmesider eller Facebook-sider. Er der sat regnbue ørrederne ud for nyligt? Hvis ja, så er chancen noget større.

Hvor tit der sættes regnbueørreder ud varierer meget. Nogle søejere sætter ørreder ud i fiskesøen dagligt, andre ugentligt eller hver 14. dag.

Tjek om der er sat fisk ud. Så er øger du dine chancer betragteligt.

Vil du prøve en ny Put & Take sø? Så tag et kig på www.fiskesoerdanmark.dk.