Indretning med gulvtæpper til hjemmet

Der findes et hav af forskellige muligheder, når det kommer til gulvtæpper til hjemmet, og tæpperne vil på hver deres måde være med til at gøre hjemmet hyggeligere, smukkere og mere sammenhængende og stilrent. Men hvilken form for tæppe skal du vælge til at indrette dit hjem?

I mange år har de mest populære tæpper været væg til væg tæpper, som før i tiden blev lagt i stort set alle rum i huset på nær køkkenet og badeværelset. Det gode ved et væg til væg tæppe er, at det kan fås i alle farver og i et hav af forskellige materialer og kombinationer. Vælg det tæppe, der passer bedst ind i dit hjem.

En god hovedregel, når du vælger et væg til væg tæppe er, at du enten skal holde tæppet i en neutral farve, og sætte farver på møbler og tilbehør i rummet, eller at du omvendt holder møbler og tilbehør i neutrale farver og vælger et tæppe i en vild farve. Den sidste mulighed anbefales dog kun, hvis du er sikker på farven, da det er et stort og dyrt arbejde at skifte et tæppe, hvis man pludselig ønsker en ny farve i rummet.

Hvis du ikke har lyst til at lægge væg til væg tæpper i dit hjem, men blot vil skabe en hyggelig atmosfære i et af dine rum, er løse tæpper et godt alternativ. På samme måde som væg til væg tæpper, fås løse tæpper i alverdens farver, størrelser, materialer og kombinationer. Det er kun fantasien, der sætter grænser, hvis du vil pynte dit hjem med et tæppe. Det gode ved løse tæpper er, at man nemt kan skifte dem ud, hvis man ønsker et tæppe i en anden farve eller materiale. De løse tæpper kan desuden nemt flyttes og rengøres, så man undgår unødvendigt støv i rummet.

En stor trend inden for løse tæpper er blevet runde tæpper. De runde tæpper findes i mange forskellige farver og størrelser, og kan anvendes i alle husets rum. Tæpperne kan ligges under stole, potteplanter eller børnenes legetøj i stuen, eller de kan placeres midt i rummet som en slags maleri på gulvet. Kombiner farverne på kryds og tværs og lav din helt egen stil i hjemmet med tæpperne. De små runde tæpper er nemme af skifte ud, når du bliver træt af farven, og er forholdsvist billige at købe.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *