Få hjælp til at finde højtuddannet arbejdskraft

Medarbejderne er din virksomheds vigtigste grundstof, og det gælder om at have de rigtige mennesker og de rigtige kompetencer, for at sikre din virksomhed bedst muligt. Specialiserede medarbejdere og arbejdskraft kan sikre virksomhedens konkurrencedygtighed.

Specialiseringen af medarbejderne kan ske gennem opkvalificering af deres kompetencer, eller ved at hente højtuddannet arbejdskraft udefra.

Nem kontakt til studerende eller højtuddannede

Hos mange af de danske erhvervsråd kan du gennem erhvervsrådet komme i kontakt med både studerende og højtuddannede. De ligger ofte inde med både netværk og kontakter, så de nemt kan matche din virksomheds behov med højtuddannede i deres systemer.

Du kan få vejledning til at finde de rigtige profiler, både uddannelsesmæssigt og kompetencemæssigt, så du finder den profil som kan løse de udfordringer I står over for i virksomheden.

Du finder også en række af muligheder for tilknytning af studerende til din virksomhed, som med deres uddannelse kan gå ind og hjælpe med udfordringerne.

Brug dit lokale erhvervsråd

Prøv at kontakte dit lokale erhvervsråd for at høre mere om de muligheder som de tilbyder i netop din kommune.